Årets Ø-Grandprix består af i alt seks individuelle distancesejladser i nogle aflandets smukkeste farvande.
Konceptet er det samme som altid – alle er velkomne – alle kan være med –der sejles uanset vindstyrke – og det hele afvikles på en eftermiddag under hyggelige rammer.
Mere åbent, nemt og imødekommende kan det næsten ikke være, og dét er netop ideen med Ø-Grandprix!
Datoerne for årets stævner er nu bekræftet og kan ses nedenfor.

Yderligere information dukker løbende op på diverse surf-sites samt hos de arrangerendeklubber og på posters i landets surfbutikker.
En samlet oversigt finder du i årets Surfnews, som udkommer inden Påske.

12/5              Aarhus Bugten Rundt (Langdistance Slalom)
2/6                Venø Rundt
23/6              Bjørnø Rundt (også kite
11/8              Fur Rundt (også kite)
1/9                Hjarnø Rundt (også kite)
22/9              Orø Rundt (også kite)

Som noget nyt i 2012, afvikles en særlig klasse for RS:One samt for Kona ved minimum 5 deltagere pr. klasse.
RS:One-resultaterne tæller til en samlet rangliste, som i samarbejde med Dansk Sejlunion danner udtagelse til internationale stævner.