Vejrforudsigelserne så ikke for godt ud ang vind allerede først på ugen op til Kerteminde stævnet, men man kunne da nå at håbe. Da dagen så kom, var forudsigelserne ret sandsynlige, og det så ikke for godt ud – max 4 m/s, høj sol, skyfri himmel og 25-30 graders varme. Selvom der kun var lovet en vindhastighed på maks 4 m/s, hvilket jo er den internationale grænse, blev vi sendt ud – start kl. 11. Der var masser af tid og vi tog det alle sammen meget afslappet – rigtig surfer stil! Af fremmødte nåede selvfølgelig ud til start, nogen kunne lige komme  op at plane et par hundrede meter, og andre kom aldrig op at plane.
Startskuddet lød og ALLE tøffede afsted over start-linjen, efter et par minutter blev Fun flaget sat.

Da der nu var side/fralands-vind (meget roterende), lå topmærket på vej ind mod land og det betød at fristelsen for at tage ind var stor. Det var den eneste sejlads som blev sejlet lørdag og den blev vundet sikkert af Sebastian Kæmpe.

Hvis lørdagen ikke så for god ud, så var søndagen overhovedet ikke bedre. Alligevel sendte den optimistiske dommer os ud, for at give os en fun-sejllads mere. Denne fun-sejlads var også den eneste der blev sejlet søndag og der var spænding om det var Sebastian Kæmpe eller Sebastian Kornum der ville komme på henholdsvis 1. og 2. plads, for så skulle der jo være en afgørende sejlads. Men det blev Sebastian Kornum der med sin fremragende pumpe-teknik indhentede mange meter op til den førende sejler Mads Jepsen. Det medførte altså disse top-3 placeringer, hvor det var de unge der havde indtaget podiet:

1. Sebatian Kornum

2. Sebastian Kæmpe

3. Mads Jepsen