TilmeldteSkive Windsurfing Klub er vært ved Pinsens Formula/Slalom stævne. Med over 35 tilmeldte er der lagt op til et rigtig brag af et stævne i den forlængede Pinse weekend.

Vejrudsigten lover pt. rigtig fin vind og varme, så der er lagt op til gode dueller i årets andet stævne i DM serien. Det bliver spændende at se om Sebastian Kornum på hjemmebane kan holde føringen, konkurrenterne presser på for at få del i toppen.

Der sejles helt sikkert 18-19. maj, mens 20. maj er en ekstra dag som kun benyttes hvis der er udsigt til fine forhold. Og fine forhold er der jo næsten altid i Limfjorden!

Formula sejlads afvikles i Skive Fjord, og Slalom afvikles i Gyldendal, som har helt fantastiske vilkår til dette.  Få overblik over alle forhåndstilmeldte i Formula/Slalom.

Skive Windsurfing Klub byder på let morgenmad til sejlerne inden dagens dyster på vandet, og lørdag aften er der mødepligt for alle til gratis mad og hygge mad med alle.

Første skippermøde er lørdag den 18. maj kl. 09.00 ved Skive Windsurfingklub’s lokale på Skive Lystbådehavn. Har du spørgsmål, så ring til Torben Kornum på 4010 6002.

Vi ses på vandet i Skive til en god Pinse.