Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/e/e/7/dbo.dk/httpd.www/wp-includes/post-template.php on line 284

Simmerstyle Wave/Freestyle DM 2013

DM_W:F_2013_2Torsdag til lørdag i efterårsferien blev dette års DM i wave/freestyle windsurfing afholdt. Selvom vinden nægtede at samarbejde, blev eventen alligevel en stor succes med mange fremmødte juniorer, A-sejlere og piger. Over 3 dage blev der bl.a. afholdt en særdeles underholdende SUP konkurrence, supersession for juniorer og hele to quizzer med windsurfspørgsmål- og præmier. Takket være de mange og gavmilde sponsorer fik alle noget med hjem. Med to spritnye sejl, våddragter, finner, t-shirts og meget mere i præmiebunken og nye kammeratskaber I bagagen, var der glade ansigter over hele linjen lørdag aften. DM_W:F_2013_3

Torsdag

Torsdag startede med skippermøde i NASA kl 8:30, hvor et stort fremmøde af glade surfere blev belønnet med sponsorposer fra de mange støtter til stævnet. Juniorerne blev ekstra forkælet og fik alle fede t-shirts fra FÄDD. Vejrudsigten havde i dagene inden svinget meget frem og tilbage, og det var derfor nødvendigt med et tidligt skippermøde. Desværre ændrede vejrudsigten sig I den forkerte retning, og uden nogen chance for vind om formiddagen, blev næste skippermøde afholdt kl 13. Desværre lod vinden vente på sig, men det tog ikke humøret fra deltagerne.DM_W:F_2013_1
Der var super stemning i og omkring NASA’s klubhus, og dem der ikke var på vandet for at paddlesurfe eller suppe, gav den gas med bordtennis og bordfodbold.

Efter et par timers standby, blev der skudt en balance konkurrence i gang, sponsoreret af Boarderschoice. Her gjaldt det om at holde balancen længst tid på et bræt, og efter en spændende konkurrence med 16 deltagende tog Kasper Bøttern sejren og vandt et Boarderschoice armband.

Ved skippermødet kl. 17 var de første juniorer så småt ved at være på vandet, dog uden at plane. Men vinden så lovende ud, så alle fik at vide, de skulle være klar.DM_W:F_2013_4 De fleste hoppede i dragten og på vandet, og efter nogle ture frem og tilbage, kom vinden meget pludseligt og alle var fuldplanende.
Desværre var det blevet så sent, at det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre en almindelig konkurrence med det svindende dagslys. Så i stedet blev det besluttet at køre en overall junior supersession i de fede forhold på revet.

De fleste drenge var på 4.5 – 5.0, mens Nicklas fra Gran Canaria var på 3.7, så vind var der nok af, og med de langsomt opbyggende bølger på revet ud for ørhage, var scenen sat til en fed supersession!
Alle drengene gav den maks. gas i de 20 minutter DM_W:F_2013_5konkurrencen varede, og der blev sat masser af vulcans, spocks, spinloops og andre fede tricks. Fedt at se, at det ikke kun handler om at lande sikre tricks, men at der bliver gået efter ting som shaka, backloop osv. Der er en stor gruppe juniorer med højt niveau, og det bliver spændende at følge dem fremover til DBO’s wave/freestyle stævner.
I sidste ende blev det Nicklas Herrera der løb med 3. pladsen for et godt spinloop, mens Noah Willumsen tog 2. pladsen med et perfekt frontloop. Mads Jepsen snuppede 1. pladsen med en solid og meget veludført spock 540.

Da hornet lød og supersession var ovre, var det stort set blevet mørkt. Men juniorerne trodsede mørket og blev på vandet til det absolut ikke var muligt at se mere. Sejt gået!

Fredag

Fredag var der skippermøde kl. 10 i NASA. Vinden havde hylet hele natten, men lagde sig ved daggry, og bølgerne pumpede ind på revet. Det blev besluttet at afholde en SUP konkurrence for alle de stævnedeltagere, som turde stille op. Hele 23 tilmeldte blev det til, bl.a. hele det samlede junior crew!
Inden SUP konkurrencen blev afviklet, var der dog stadig plads til god stemning og hygge i NASA, og der blev bl.a. arrangeret en lille bordfodbold turnering med eliminering og hele baduljen. Efter mange spændende kampe, jubelråb og store suk, blev det 2 rutinerede herrer fra Thurø, Ole Hasholt og Rasmus Øgelund, der løb med sejren og 2 gavekort fra McDonalds i Struer.

Til SUP skippermødet kl 12 blev deltagerne inddelt i 6 indledende heats med 4 i hver, de 2 bedste gik videre, bedømt på de 2 højest scorende bølger. Westwind Klitmøller havde venligst udlånt paddler og flag til konkurrencen, mens NASA stillede SUP boards til rådighed for dem, der ikke havde. Det udviklede sig til en supersjov, hyggelig og meget underholdende konkurrence. Bølgerne var måske i overkanten til de store SUP brædder fra NASA, men alle gav, hvad de havde, og det resulterede i nogle helt fantastiske crash. Men deltagerne fangede også rigtig mange gode bølger. Ekstra credit skal gå til Kristian Nørgaard, bedre kendt som Bodega-Klaus, som tog de største drops på de største bølger, vel at mærke uden at bruge paddlen!!

Det hele endte i en meget spændende finale mellem Lars Petersen, Sebastian Kornum, Oscar Helmersen og Kasper Bøttern. Heatlængden blev sat op fra 15 til 20 min. for at give deltagerne ekstra gode chancer for at vise deres kunnen. Lars lagde rigtig flot ud med at fange mange bølger og sikre sig back-up score. Sebastian satsede derimod på de større bølger, og var derfor også i spidsen af heatet efter 2 gode bølger. Finalen blev dog først rigtig spændende, da Lars fangede en perfekt bølge, og udførte 4 skarpe turns lige i skabet. Sebastian fik endnu en god bølge, og dermed var heatet fuldstændig lige 2 minutter før slut.
Akkurat før uret bippede fangede Lars den første bølge af et sæt, mens Sebastian tog den anden. Lars manglede en højere score som sin anden bølge, Sebastian ligeså.
Lars fik 2-3 gode turns på bølgen, og det var nok til at forbedre hans score og sikre ham sejren. Sebastian og Lars var á point, men Lars vandt konkurrencen pay den højeste enkeltscore i heatet. Oscar sluttede på en flot 3 plads, mens Kasper kæmpede bravt og sluttede som nr. 4. Efter SUP konkurrencen var alle godt trætte og det blev derfor besluttet at kalde det en dag.

Lørdag

Lørdag startede med skippermøde i NASA’s klubhus kl 11. Vejrudsigten havde lovet næsten vind nok i Krik til Freestyle, dog først senere på dagen, så de første timer på standby blev igen brugt i klubhuset. Denne formiddag var juniorerne i centrum, og da alle 12 var på plads rundt om det store bord, gik den store windsurf quiz i gang! Præmierne var hentet fra Simmerstyle/Skishop, Maui Ultra Fins, Surf og Ski Odense, Windsurfshoppen, Starboard- Severne, Nautic Herning og København og FÄDD.
Quizzen gik i store træk ud på at svare rigtigt på et oplæst windsurf spørgsmål, den der var hurtigst med fingeren i vejret, fik lov at svare.
Det udviklede sig hurtigt til en ren gaveregn og mange gode grin, da Ole Hasholt og Asger Øgelund stod som værter. Spørgsmål som ”Hvilken størrelse er denne t-shirt?”, ”sejler Asger Naish” og ”Hvor mange brædder brækker Köster om ugen” med tilhørende rigtige svar, resulterede i gevinster som caps, finner, t-shirts, lycraer, rash-guards og meget mere.
Ikke bare de deltagende unge mennesker fandt det underholdende, men godt 50 forældre, A-sejlere og andre publikummer var samlet i klubhuset til et godt grin!

Efter velafviklet quiz blev en stafet sendt afsted til Krik for at tjekke vindsituationen. Meldingen derfra var desværre ikke særlig positiv – 2 m/s og regn. Og med en nedgraderet vejrudsigt blev det besluttet at blæse konkurrencen af. Til gengæld blev der indkaldt til fællesspisning, præmieoverrækkelse og mere gaveregn i klubhuset 18.30.

Vorupørslagteren ankom med det rullende køkken præcis kl. 18.30, og festen gik i gang. Efter spisning skulle der kåres ranglistevindere og danmarksmestre I alle klasser. Mads Lunøe kan for første gang kalde sig ranglistevinder og danmarksmester i herrernes A-wave. Mads scorede en superlækker dragt fra vores hovedsponsor, Simmer, og en flot Steltonkande, sponseret af Dansk Sejlunion. Kenneth Danielsen følger efter på 2. pladsen og Mads Bjørnå på en 3. plads. I A-freestyle stod der Thurø på podiet: Rasmus Øgelund tog titlen for anden gang I træk, efterfulgt af Ole Hasholt på 2. pladsen og Jonas Knudsen som 3’er. Hos kvinderne vandt Sara Sommer wave foran Louise Kollander. Sara landede en lækker Pro Limit neoprenjakke fra Intersurf og Louise indkasserede et lækkert set Quadfins fra Maui Ultra Fins. Til DM deltog to nye piger: Ewa Kurlanc og Monica Korsager Larsen. Vi håber at se jer næste år, så vi kan få en pigeklasse op at køre igen.

Asger Øgelund vandt juniorwave og stak af med en Pro Limit neoprenjakke fra Intersurf. På 2. pladsen fulgte Kasper Bøttern.

I juniorfreestyle byttede Kasper Bøttern og Asger Øgelund lige plads – 1: Kasper Bøttern og 2: Asger Øgelund og på en delt 3. plads kom Mads Jepsen og Nicklas Borgen.

Kasper Bøttern deltog i alle DBO wave/freestylestævner I 2013 med flotte resultater til følge, og klarede sig samtidig fornemt i SUP-konkurrencen blandt garvede voksne, så Kasper var et naturligt valg til hovedpræmien ved Simmer Style DM i wave/freestyle: et spritnyt Simmer Black Tip 5,3.

Jonathan Willumsen scorede lige et Sailloft Quad på falderebet for altid at gå efter den 100%.

Herefter tog vi lige en quiz mere – denne gang for alle og med superflotte præmier. Der v ar t-shirts, finner, en neoprenjakke, Piss Off og mange andre gode ting i puljen. Nicklas herrera fik også lige en Simmer lycra og t-shirt oven i hatten for at være den deltager, der havde rejst længst efter DM – vi snakker Gran Canaria! Sådan der Nicklas!

Herefter tog NASA’s dj’s over og satte skub i festen. Folk var ikke til at drive ud af klubhuset, så det var vist en god fest. Til sidst lykkedes det dog at jage folk ud i mørket med gode muligheder for at fare vild og møde en ulv på vej hjem.

DBO wave/freestyle vil gerne takke de mange sponsorer, først og fremmest vores hovedsponsorer, Simmer Style og Skishop, men også en lang række andre aktører fra den danske windsurfbranche og et par udenlandske sponsorer:

Intersurf, Nautic Herning og København, Surf og Ski Odense, Maui Ultra Fins, Westwind Klitmøller, Windsurfshoppen, FÄDD, Sailloft, Vitamin Well, Wall St. Svendborg og Boarders Choice. Der skal også lyde en stor tak til NASA’s mandskab, som ydede en forbilledlig indsats med forplejning og hjælp til stævnet og festen. I DBO wave/freestyle glæder vi os til at fortsætte samarbejdet med jer allesammen i 2014.

Og sidst men ikke mindst: tak til alle deltagere og forældre fordi I opførte jer pænt, trods en vejrudsigt, der var svær at arbejde med.

Tak for 2013 og på gensyn i 2014

DBO wave/freestyle