310814_nm_2014_123

Sebastian Kornum Nordisk Mester i Formula 2014

54 tilmeldte sejlere fra Sverige, Norge, Tyskland og Danmark dystede om den prestigefyldte titel som nordisk mester 2014, og efter et par spændende dage på vandet ud for Nyborg med Storebæltsbroen i baggrunden, sikrede Sebastian Kornum sig titlen som nordisk mester i Formula 2014.

Samlet resultat fra Nordisk Mesterskab 2014 i Nyborg er nu online sammen med del resultaterne for hver enkelt division.

Jan Nielsen har igen været på vandet for at skildre stævnets små og store dyster, så smut en tur forbi DBO’s billedarkiv og få del i oplevelserne.

Video og stævnerapport er på vej, så hold øje med dbo.dk i de kommende dage.

Tak til ØBK for endnu et godt stævne, vi ser frem til at komme igen.

Næste mulighed for at opleve gode dyster på vandet er i Ringkøbing og Hvide Sande d. 13-14/9 for Formula/Slalom, og fra d. 12-14/9 hvor der også afholdes Wave/Freestyle. Tilmelding via DBO shoppen senest d. 3/9 2014.