«

»

Surfers Cup udvider programmet – skal du med?

14138253_329055434098251_5906997538127433030_o

D. 10-11. juni løber årets første Surfers Cup af stablen i Lynæs. Surfers Cup er et breddearrangement af Sebastian Kornum og Danni Jakobsen, som selv er aktive windsurfere på den danske- og internationale racescene. Surfers Cup bliver afviklet sammen med Lyn-x, som er en ny vandsportsfestival. Udover windsurf, byder Lyn-x samtidig på CR:X demo, Cabrinha’s kitesurfing foil race, kitetouren, introdag til freestyle windsurfing organiseret af DBO (Dansk Brætsejler Organisation) samt et hav af aktiviteter for familie og nysgerrige. Eventet har fokus på vandsportsaktivitet af høj kvalitet, kombineret med masser af socialt samvær og hygge.

SUP

Stævnet bliver afviklet over to dage, med start lørdag d. 10. juni. Der bliver sejlet på to forskellige baner, den ene er en 8-tals begynderbane inde under land, hvor deltagerne kan bunde. Derudover vil der være grundig instruktion, så begynderne får en god oplevelse. Sidste år kørte Sebastian Kornum selv starter og måltagning ude i vandet. For de øvede og elite windsurfere, laves en downwind slalombane.

Alle kan deltage uanset niveau, udstyr og alder. Surfers Cup er en god mulighed for at snuse til konkurrence, og samtidig møde andre windsurfere til en sjov og hyggelig dag i Lynæs.

Derudover er der flotte præmier fra Surfers Cups sponsorer, herunder muligheden for at vinde en sprit ny Loft Sails Oxygen 2017 fra Surfzonen! Der vil være lodtrækningspræmier til stævnet, så alle har en chance for at vinde.

>>Klik her for at tilmelde Surfers Cup d. 10-11. Juni i Lynæs<<

Programmet har fokus på at gennemføre downwind slalom lørdag, og langdistance race søndag for de øvede og elite. Begyndere kører 8-tals slalom begge dage. Alt efter vejrudsigten tilpasses programmet på dagen. Det koster 200 kr. pr. deltager for begge dage, hvis du betaler inden lørdag d. 27. maj. Herefter er prisen 350 kr.

Programmet for lørdag d. 10. juni.

Tidspunkt Aktivitet
Kl. 10:00 – 11:00 Check-in og tilmelding på dagen – stævnelycra bliver tildelt
Kl. 11:00 – 11:15 Skippermøde med dagens program bliver gennemgået
Kl. 11:15 – 11:25 Sebastian Kornum & Danni Jakobsen vil bruge ekstra tid på at forklare banen til nybegyndere, så vi sikrer os at alle får en god oplevelse.
Kl. 12:00 – 18:00 Første mulige sejlads kl. 12.00 – sejlads frem til kl. 18.00.

Programmet for søndag offentliggøres tættere på stævnedagen, afhængig af forholdene.

Du kan læse mere om Surfers Cup på Facebook samt Surfers Cups hjemmeside. Læs mere om Lyn-X HER. 

Vi glæder os til at se så mange deltagere som muligt til Surfers Cup 2017 i Lynæs!

Venlig hilsen
Sebastian Kornum & Danni Jakobsen