«

»

Wave/freestyle camp i Ho Bugt 14-15/4

IMG_5722For fjerde år i træk holder Ho Bugt Sejkklub (Kasper Thrane) og DBO wave/freestyle camp i Ho Bugt og omegn. I 2017 var vi ved at blæse væk: nordenvinden blæste os til Fanø, hvor windsurflegenden Gorm Sigaard sørgede for gratis overfart og frokost til deltagerne.

I år vil vi dele sejlerne op i mindre grupper, hvor de i fællesskab og med en instruktør tilknyttet vil træne de tricks, som de sætter sig for at lære. Instruktørerne er igen i år rutinerede kræfter: Mads Jepsen og Nicolaj Klitgaard.

Deltagerne vil som altid blive filmet, og lørdag aften vil vi bruge materialet til en let gang videolearning under middagen i Ho Bugt Sejklubs eksklusive klubhus med en fantastisk udsigt til Skallingen og Fanø. Forholdene dikterer, hvor vi ender med at sejle – indtil videre har vi været på Skallingen og Fanø, og selvfølgelig Ho Bugt lige foran klubhuset – hvor man kan gå direkte fra vandet og i saunaen og få varme i de kolde lemmer.

Prisen er 300 kr. inkl. aftensmad lørdag, morgenmad søndag og overnatning i klubhuset, og der er stadigvæk ledige pladser, men vent ikke for længe: af praktiske hensyn sætter vi det maksimale deltragerantal til 20. Og lige en praktisk oplysning: hvis vejrudsigten ikke ser tilfredsstillende ud d. 14-15/4, er der reserveweekend d. 21-22/4

Tilmelding via SMS til Kasper Thrane på: 24420919

Det bliver hyyyggeligt, og vi glæder os til se dig.

Ho Bugt Sejlklub og DBO wave/freestyle
WFposter