Dansker i topform til DÉFI WIND


I sidste uge var der som altid Défi Wind henover Kristi himmelfarts ferien, og en del dansker har gjort det til en tradition at deltage i verdens største langdistance stævne, som ikke bare kræver mod at kunne stille sig op på startlinjen sammen med 1.399 andre windsurfere i alle niveauer, men også lange armen og muskuløse ben, for at kunne håndtere sejl og board i hård vind. For det er nemlig en strækning på en ikke mindre end 40 km race, og den første dag bød på vind i intervallet af 35-40 knob (altså svarende til 18-20 m/s og det som vi i Danmark vil betegne som en mini-storm eller godt blæsende).

Efter første race lagde Kasper Juul Larsen (DEN-11) sig i top 3. Sejlende med blot 5.6m2 havde Kasper en imponerende fart efter en god start, og lå i tæt kamp med de franske top sejlere.
Efter et par dage uden vind, kommer der på sidste dag vind igen, og stævnet afsluttes med 3 gennemførte sejladser, hvor Kasper ender på en samlet 7. plads. Og hold nu fast – det er altså en 7. plads ud af de i alt 1.400 deltager.

Kæmpe tillykke herfra.

Top 10 resultater efter 3 sejladser for mænd.
1. Nicolas Warembourg
2. Nicolas Goyard
3. Kevin Grosjean
4. Andrea Cucchi
5. Patrik Diethelm
6. Antoine Lorin
7. Kasper Larsenn
8. Thomas Goyard
9. Ludovic Jossin
10. Andy Laufer

Top 3 resultater for kvinder
1. Cecile Decourt
2. Lucie Hervoche
3. Olivia Rosic