Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/e/e/7/dbo.dk/httpd.www/wp-includes/post-template.php on line 284

APRIL NYHEDER: Følg vores danske sejlere ud i verden


Europa mesterskaberne i RS:X
Tidligere på måneden (fra 7.-13. april) var den unge Århusianer Alfred Dixen eneste danske deltager ved Europa mesterskaberne i den olympiske disciplin RS:X, hvor der i Youth klassen var i alt 110 deltager. Det foregik i El Arenal, Islas Baleares (Spanien) og vinden var i starten let og for ustabil. Alfred havde svært ved at finde det rette trim til de teknisk svære vindforhold, men lå alligevel godt med i feltet i top 50 fra start. Det var dog ikke tilfredsstillende nok, så da vinden endelig kom, sejlede han sig op på en henholdsvis 16. og 19. plads som bedste sejladsresultater. Dermed endte han på en samlet en 88. plads.

Årets første PWA World Tour
Første afdeling af World Cuppen har i år fundet frem til en ny lokation. Et sted i Europa. Et sted i Frankrig. Et sted i byen Marignane beliggende ved en mindre sø. Forinden havde den Franske Windsurfing Forbund arrangeret et stævnet, hvor mange af PWA sejlerne deltog i både Foil og Slalom disciplinerne netop med det henblik på at være helt klar til årets første PWA stævne, som dog kun er i slalom disciplinen. Derudover kommer mange af sejlerne direkte fra vintertræningen på Tenerif, hvor Sebastian Kornum også befandt sig i løbet af vinteren for at fin tune udstyret uden at få frosset fingrene.

Både mænd og kvinder dyster om podie placeringerne og pengepræmierne, der er sejlernes levebrød, og det er derfor frustrerende når den første dag starter ud med for let vind til at kunne gennemføre nogle sejladser. Det ændrer sig dog, og på tredje dagen har vores ene danske deltager, Sebastian Kornum, kvalificeret sig til Semi-finalen. Ligeså godt gik det desværre ikke for Kurosh Kiani, som i mange år har deltaget på hele Touren. Kurosh har netop i år skiftet sponsorat fra Point-7 til Severne, og skal derfor lige finde trimmet. Forhåbentligt kommer der flere eliminationer i løbet at stævnet som fortsætter indtil 22. april.

Husk at du altid kan følge med live på www.pwaworldtour.com

 

GOD PÅSKE!