Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/e/e/7/dbo.dk/httpd.www/wp-includes/post-template.php on line 284

For Første gang lanceres KidZ Watersport Camp i København

Når det igen bliver mandag og klokken slår 09:00, så mødes børn til KidZ Watersport Camp på Amager Strandpark til en masse sjov og spas med forskellige vandsportsaktiviteter. Det er Windsurf Camp Denmark og NauticEasy der står bag arrangementet i håb om at få skabt og formet næste generations surfere. Og det er med vilje at der ikke nævnes “windsurfere”, for arrangementet er en Watersport Camp. Det vil sige at børnene både kan lære Windsurfing, Kitesurfing og Stand Up Paddle surf udover andre aktiviteter. Der er parkour og mini-triatlon på programmet med mere. Sjovt skal de nok få det.

Til trods for at arrangementet ikke har fået noget støtte, er det i år lykkedes at samle en del børn og unge. Tilmelding er fortsat åben og kan foretages ved at skrive til info@windsurf.camp .

 

Du kan læse mere på www.windsurf.camp

 

Første billede er taget af Michael Boisen.