Raceboard / Kona One

Raceboard / Kona One stævnerne henvender sig til alle der har lyst til at deltage i en hyggelig og afslappet kapsejlas, hvor man sejler uanset om det blæser eller ej. Til stævnerne vil der ofte både være ældre Raceboards, nye Kona og RS One boards repræsenteret, men fælles for det udstyr, der bliver anvendt er at brættet har sværd, men ellers er der frit valg på alle hylder om hvilket board og rig man vil anvende.

Såfremt der er mere en 5 sejlere fra samme One Design klasse til start, vil der udover resultatet for longbordklassen gennerelt også blive opgjort en separat klasse resultat. I praksis betyder det at Kona sejlerne, der som ofte er godt repræsenteret til stævnerne, vil få opgjort et separat klasse resultat og det tilstræbes også at stævnerne bliver afviklet efter de gælende regler for Kona klassen.

Til flere af de danske stævner vil det tillige være muligt at leje en komplet Kona-One og man har derved muligheden for at prøve kræfter med One design racing i sin reneste form:

Kona One

Kona One er en entype windsurfing klasse, hvor der anvendes et langt og relativt smalt board med sværd som kan sejles af alle der mestre de mest basale windsurfing kundskaber.

Kona-One genvækker en kultur og konkurrenceform, som forsvandt med de gamle one-design discipliner. Oprindeligt var det ikke unormalt, at 2-300 mand stillede op på ens udstyr i konkurrencer. I disciplinen Kona-One er det udelukkende sejlerens talent og ikke udstyret, det kommer an på. Selvom Kona-One har sit afsæt i de tidligere one-designs, adskiller board og rig sig i al væsentlighed fra de oprindelige one-designs. Som letvindsboard uden planingsvind ’glider’ den i modsætning til de tidlige longboards, der var mere avancerede at sejle. Pga. en specielt designet hæk løfter Kona-One sig op på en kort planingsflade, når det blæser jævn vind. Med opklappet sværd får boardet egenskaber som et kort board, og riggen kan trimmes i et stort vindspektrum.

Klasserne i Kona-One disciplinen er delt ind i vægtgrupper med en tilhørende sejlstørrelse. Og som den eneste disciplin har Kona-One den regel, at man ikke må pumpe. Tanken er, at man kan komme til stævner, uden at have trænet sin styrke. Derimod er teknik og taktik det afgørende.

Tak til vores sponsorer

Ønsker du at være sponsor for Dansk Brætsejler Organisation? Kontakt vores sponsoransvarlige og hør mere om dine muligheder på sponsor “@” dbo.dk