Wave / Freestyle

Hjem/Wave / Freestyle
Wave / Freestyle2024-01-07T20:10:11+01:00

Wave Performance er en show disciplin, hvor der sejles i heats efter eliminationsprincip. Scoringen i Wave Performance vurderes på et antal variationer i fx loops og et antal waverides. Bedømmelsen i Wave Performance er baseret på sejlernes tekniske præstation og variation. Alt efter de aktuelle forhold vedtager konkurrencekomiteen et ønsket antal hop og waverides. Fx kan sejlerne blive vurderet på de 2 bedste bølger og 3 bedste hop. Desuden sættes der en faktor, hvor hop fx kan blive ganget med en faktor på 2 og waverides med en faktor på 3. For at deltage i Wave Performance skal man mestre sejlads i store bølger og kunne basic som fx hop og waveriding.

Freestyle har internationalt gennemgået en uhyre udvikling i de seneste år. Freestyle kan betegnes som en parallel disciplin til wave med dens show og publikumsvenlige karakter. Ligesom i Wave Performance konkurreres der efter eliminationsprincip. Bedømmelsen foregår sådan, at en sejler har et antal chancer på hver halse for at vise sine moves. Derefter scores der ikke. Det lægger et øget pres på deltagerne for at lave de sværeste ting fra deres repertoire fra heatets begyndelse. I Freestyle tæller det tekniske niveau og variationen i moves. For at deltage i freestyle skal man kunne nogle basic freestyle manøvrer – eller forsøge dem. Der bliver ikke bedømt efter fx sejlsving eller jibes.

Tak til vores sponsorer

Ønsker du at være sponsor for Dansk Brætsejler Organisation? Kontakt vores sponsoransvarlige og hør mere om dine muligheder på sponsor “@” dbo.dk

Go to Top