• An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
Kontakt   

Nyhedsmail

Dine indkøb

VirtueMart
Deres indkøbsvogn er tom

Live fra Quiksilver Windriders Wave/Freestyle DM & Wild West Slalom PDF Udskriv Email
Tirsdag, 13. oktober 2009 21:14

Følg med fra Ørhage fra Webcam her


Der bliver løbende lagt billeder på dbo-galleriet

Søndag:
Søndag var omtrent vindstille, og af den samme grund blev der holdt præmieoverrækkelse lørdag aften. Mange kørte allerede hjem lørdag aften efter præmieoverrækkelsen, hvor der var høj stemning og ølsmagning af første kaliber. Vel mødt igen til næste sæson - og tak til alle deltagerne for en god opførsel og til tilskuerne, som var eksemplariske.

Lørdag:

Præmieoverrækkelse for Wild West Slalom, Wave og Freestyle finder sted i Redningshuset lørdag aften kl. 20.30!

15.05. Folket er smuttet fra stranden i naturskønne Klitmøller. Der er lukket for vinden og slukket for strømmen i Nasas klubhus. I aften kommer Tage Pedersen og spiller på bongotrommer og balalejka i Redningshuset. Nu går Kristian Lindekilde på druk, mens vi andre tager pointberegningen.

13.20. D-511 Allan Bech giver sit besyv med om Waveperformance og Wild West Slalom. Hvad synes du om weekendens sejladser?

Bech: Jeg har parkeret min bil nede i bugten. Og det er egentlig meget sjovt.

13.00. Juniorernes heat i freestyle blev skudt af. Vinden er ved at droppe. Der er skippermøde for alle klasser kl. 14.00

12.45: Så forsøger vi at køre et heat for juniorerne igen. Vinden er droppet meget. D-127 Michal Dziewiecki med polske rødder er lige kommet forbi DBOs opdateringskontor og byder ind med en kommentar omkring DM.

Hvad synes du om sejladserne i wave og freestyle til dette års DM?

Wspaniałe jedzenie, ktore zaserwował nam klub NASA dawalo nam mnostwo energii na cięzkie zmagania na wodzie, czyli śmiganie w piątek przy 25m/s. Co prawda głowny sędzia troche się przestraszył i kazał nam czekać kilka godzin w zimnym klubhusie, w ktorym każda kolejna osoba zapominała zamykać za sobą drzwi.

12.15: Så kom B-klassen igennem en freestyle-elimination. Et hurtigt interview med vinderen Xenia Kessler.

Hvad synes om sejladserne?


Kesller: Altså hvordan det er gået eller hvad? Slet det Henrik! Det er gået fint men det var nogle svære forhold at sejle i, men det er dejligt at få sejlet freestyle.

Resultaterne i B-klassen blev:

1: D-211 Xenia Kesller
2: D-264 PoulMartin Christensen
3: Villads Riber Mink
4: Jesper Honoré

11.10: Juniorernes runde i freestyle er afsluttet. De giver den gas de unge knægte! Resultaterne blev:

1: D-210 Ole Christian Hasholt
2: D-52 Nicolai Krarup
3: D-995 Oscar Helmersen
4: D-59 Mathias Lyngs
5: D-224 Rasmus Øgelund
6: Asger Øgelund

11.05 Wildcarddeltageren Thomas Sørensen har budt ind med en hurtig kommentar. Hvad synes dü om dagens første Wild West Slalom?

Sørensen: Jamen øh.... jeg sejler jo pisse godt, når det blæser ... øh..... øh..... Jeg føler mig som trådt ud af en western .... øh.... øh....

10.35: A-klassens single elimination er slut. D-38 trumfede finaleheatets afslutning med en flaka into shore-break into beach into broken mast. Og vandt over Martin Sørensen, der vandt formandsposten i DBOs wave/freestyle-udvalg. Placeringerne blev:

1: D-38 Kenneth Danielsen
2: D-300 Martin Sørensen
3: D-43 Jens Munk Pedersen
4: D-127 Michal Dziewiecki

Nu sættes Juniorerne igang og derefter B-klassen.

9.20: Freestylen på Ørhage er i fuld sving. Der bliver vist storform fra A-klassen inden Junior og B-klassen bliver sat på. Vinden ser ud til at løje omkring middagstid. Men der bliver tilsyneladende fuldt hus i alle klasser og discipliner til dette DM. Og det var jo egentlig meningen med det hele. 

Skippermøde kl. 08.00 på Ørhage.

7.30. Dagens sejladser kommer til udspille sig i disciplinen freestyle. Først bliver A-klassen sat på i en single elimination. Dernæst får B-klassen og juniorerne tid på vandet. Vejrudsigten ser ganske fortrøstningsfuld ud, og Wild West Slalom lægger op til en høj pistolføring.

Fredag:
23.52: Interview med Lars Petersen, der allerede fra morgenstunden - før alle andre - fandt ud af, at det blæste, og at det var direkte pålandsvind. For kendere kaldt "onshore". Redaktionelt blev Teit Knudsen, Riders.dk, nødt til at fraklippe resten af interviewet, da Henrik Jern fik et slalombræt i hovedet og måtte lappes lidt med plaster. I en stund var alle på stranden i tvivl omkring Henrik Jerns velbefindende og potentielle overlevelse. Det var jo - ifølge Kiani - livsfarligt. Alt tyder på, at Smoothies har gjort Henriks helbred jernhårdt, og at han med sin stålsatte vilje kommer sig. På trods af et fraklip fra det fjerne var Lars Petersens ønske dog - altså fraklippet af videoen - at komme højt op i klassementet. Den opadvendte tommelfinger i interviews er et insider-signal om selvtillid og stor optimisme. Se Lars Petersens vejrobservationer her.  

23.51: Interview med D-64 Danni Jakobsen
Hvad synes du om dagens sejladser?

Jakobsen: "Jamen - altså de var gode nok. Jeg måtte lige tacke et par gange på første, tredje og femte ben, så nu har jeg lært upwind-slalom. Det har virkelig været et afslappende stævne. Specielt også fordi jeg har boet i Nørre Vorupør, hvor jeg mødte en masse B-sejlere fra Wave, der kommer fra Sjælland. De missede vist lige nogle heats, men de var godt nok flinke!" 

20.50 Interview med D-153 Mikkel Asmussen:
Hvad synes du om dagens sejladser?

Asmussen: "Det har været totalt dope mand! Jeg valgte at skride fra mit heat nummer to, fordi det var min teamsejler, jeg konkurrerede med. Men helt vildt fedt! Og bare de mest chiller forhold. Det er helt klart et af de to fedeste stævner, jeg har sejlet inden for de sidste 6 år".



20.40. Så blev vi færdige med B-klassen og pigernes Waveperformance. Der var nogle problemer for dommerne med at få bedømt et par heats, fordi en stor del af B-klassen lå uden for baneområdet. Nærmere bestemt ca. 18 km. mod syd i Nørre Vorupør. Top fire af B-klassen blev som følger:

1: D-223 Martin Løkkegaard
2: D-67 Jonas Petersen
3: D-264 PoulMartin Christensen
4: D-79: Andreas Bundgaard

Og numero uno blandt kvinderne blev Barbara Herzog, som sejlede sit første stævne. Velkommen til de nordjyske naturoplevelser til Barbara.

17.20: Juniorernes waveperformance faldt ud som følger:

1: D-59 Mathias Lyngs
2: D-995 Oscar Helmersen
3: D-52 Nicolai Krarup
4: D-224 Rasmus Øgelund
5: D-210 Ole Hasholt

16.50: Top fire i A-klassens single-elimination i waveperformance blev:

1: D-99 Lars Petersen
2: D-20 Mads Bjørnå
3: D-38 Kenneth Danielsen
4: D-62 Robert Sand

Efter A-klassen fortsætter juniorerne den alternative oplevelsesindustri i Region Thy.

16.15. D-20 Mads Bjørnå og D-99 Lars Petersen i finalen.

16:00: Kurosh Kiani er kommet helskindet i land og korrekser lige, at han ikke har været udlånt til Starboard, men dog Severne. "Bare hvis nogle skulle læse det" - siger Kurosh Kiani.

15.45: Semifinalen i A-klassens Waveperformance ligger klar til start. Sejlerne skal lige have pusten igen, og så sættes der igang. Kombatanterne er D-99 Lars Petersen, D-62 Robert Sand, D-20 Mads Bjørnå og D-38 Kenneth Danielsen. Efter A-klassens single elimination bliver juniorerne sat på og herefter sejles B-klassen.

14.00 Resultaterne overall fra Sherif Lindekildes Western er:

1: Allan Beck D-511
2: Danni Jakobsen D-64
3: Thomas Sørensen

13.30: Waveperformance for A-klassen sættes igang efter den tredje sejlads i Wild West Slalom. Forholdene er onshore - ligesom man konkurrerer i PWA. Så alt er vel i naturskønne Cold Hawaii - hvor det kan tilføjes, at det er mere Cold end Hawaii.

12.00: Wave udsættelse til kl. 13.00. Kurosh Kiani, der igen er tilbage på RRD og Simmer, efter at have været udlånt til Severne og Starboard til NM, mener at det hele er livsfarligt. Sherif Lindekilde satser på, at alle kommer ind igen. Næste start er 12.30.

11.15: Wild West Slalom er skudt igang. Nogle sejlere mener, at det er lidt for meget Wild West, men Sherif Lindekilde trodser naturens luner i Region Thy. Så det er bare frem med seksløberen og op med piratflaget.

9.40.: Så kom tudefjæsene på i naturskønne Thy. Revet er indtil videre for lavt, og sejlerne mener at 3.2 sejl er for store. Så det mest imponerende  move indtil videre er slyngstyrt og ikke tiltænkte bodydrags. Sejladserne er udsat på ubestemt tid til vinden løjer og drejer i løbet af dagen. Wild West Slalom sætter sandsynligvis igang kl. 11.00.



Torsdag aften:
Skippermødet fredag er kl. 8.00 ved Nasas klubhus på Ørhage og først forventede start går kl. 8.30. Indtil videre tyder det på, at sejladserne bliver afviklet på Ørhage. Bunkers er lukket pga. krigeriske adspredelser på det militære skydeterræn. Iøvrigt er D-808 Jonas Bødker bukket under pga. for mange Coronas på GC i den forgangne uge, og D-1011 Andreas Larsen er væltet på skateboard i en 40 HK's blazer???? Derfor er eliminationen for A-klassen ændret i både freestyle og wave.

Til Wild West Slalom blev bøjerne allerede kastet ud fredag sent om eftermiddagen. Der kan rykkes lidt hist og her, hvis vinden ikke arter sig helt efter det forventede. Alt tyder på at slaget skal stå til en rigtig Wild West Slalom om fredagen.



Torsdag
: Førstedagen af Quiksilver Windriders DM blev en nitte. Med en maksvind på ca. 5 m/sek. blev sejladserne udskudt til fredag, der ser ret optimistisk ud i forhold til at få sejlet waveperformance. Deltagerne i Young Gun Classic fik det kolde Hawaii at mærke endnu en dag. Så selv de pelsede dyr tog ekstra beklædning på. Vi håber på bedre vejr imorgen. Og meget tyder på udfordrende forhold.



Se optakten til stævnet her


Senest opdateret: Mandag, 19. oktober 2009 10:03