• An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
Kontakt   

Nyhedsmail

Dine indkøb

VirtueMart
Deres indkøbsvogn er tom

Indmeldelse i DBO PDF Udskriv Email
Mandag, 01. december 2008 19:04

Indmeldelse i DBO - Hvordan/Hvorfor?
Indmeldelse i Dansk Brætsejler Organisation kan ske via e-mail eller telefonisk til DBO´s kasserer. Du vil herefter få tilsendt et indbetalingskort på kontingentet.

Vi skal bruge følgende informationer og oplysninger om dig:

1. Navn og adresse incl. postnummer/by
2. Fødselsdato og år
3. Telefonnummer
4. Mobilnummer
5. Den lokale surf-/sejlklub, som du er medlem af
6. E-mail adresse.

Det årlige kontingent udgør:

Senior kr. 400,-
Junior kr. 250,- (født i 1991 eller senere)

Herunder kan du læse hvad vore vedtægter siger om indmeldelse i foreningen.
Vi håber du ønsker at blive medlem hos os, og kan kort fortælle at DBO er en klasseorganisation, som organisere kapsejlads for windsurfere over hele landet. Vi prøver dermed at lave arrangementer, som kan tiltrække sejlere med forskelligt niveau.
I alle klasser og stævner er du lige velkommen om du er ny på kapsejladsbanen eller om du evt. er garvet fra andre sejlsports klasser. I Danmark prøver DBO at sikre et maksimum niveau på det sportslige plan - dvs. dommere, regler og officials skal være gennemskuelige og til at forstå. Sejlerne på banen skal opføre sig ordentligt og ingen inden for dansk windsurfing prøver at skabe "idol status", så det skulle være ligetil for nye medlemmer at komme i gang med aktiviteterne.
På forhånd tak

Steen Buck Hansen, formand i DBO
Thomas Dessau, kasserer i DBO

Du kan blive passivt medlem for 100 kr årligt. Indmeldelsesprocedure er som omtalt ovenfor.

Medlemskontingent kan kun betales over bank. Check modtages ikke.

Når du optages som medlem, så får du tildelt et medlemsnummer, som samtidig er dit DEN-sejlnummer. Du vil også kunne få tilsendt en kopi af foreningens vedtægter, som også findes på DBO’s hjemmeside.

Udmeldelse af DBO: Hvis du ikke ønsker fortsat medlemsskab af DBO skal udmeldelse ske skriftligt til kassereren inden 31/12 året før udmeldelsen skal træde i kraft. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at undlade at betale kontingent. En person kan først genoptages som medlem, når eventuelle restancer er blevet betalt!

Ved manglende betaling, så slettes du af vores kartotek og dit sejlnummer frigives.

Adresseændringer: For at vores kontakt til vore medlemmer skal fungerer problemløst, skal du sørge for skriftligt at meddele adresseændring på DBO´s hjemmeside, eller ved skrifteligt henvendelse til DBO's kasserer. Hvis vi ikke kan sende post til dig, slettes du fra vore kartoteker, og dit DEN-nummer er derved inddraget, hvis kontingentet ikke er betalt.

Brug eventuelt www.dbo.dk til at rette din adresse - det er meget nemt og ganske effektivt.

Når du er medlem af DBO får du ret til at deltage i de stævner, som DBO arrangerer i samarbejde med forskellige surf-/sejlklubber over hele landet.

Du får også tildelt et sejlnummer, som er dit personlige DEN-nummer, som du er den eneste der har ret til at benytte.

Du kan blive udtaget til vore forskellige landshold, og dermed deltage i internationale stævner, hvor du også kan opnå økonomisk støtte fra Dansk Sejlunion.

Vores hjemmeside har adressen: http://www.dbo.dk

Her opdateres resultatlister m.v. fra stævnerne, ligesom ledige sejlnumre og meget mere offentliggøres her.

Hvad er Dansk Brætsejler Organisation?
Dansk Brætsejler Organisation er en klasseorganisation for kapsejlere inden for windsurfing. DBO er ikke en traditionel klub, men en overbygning til din lokale sejl-/surfklub. Vi arrangerer aktiviteter over hele landet, men står aldrig selv for afviklingen - det gør klubberne altid. Det er derfor, DBO kræver, at du skal være medlem af en sejl-/surfklub før du kan blive medlem af DBO.

I dag arbejder DBO primært for kapsejlere, som ønsker lidt mere udfordring, end de kan få ved klubbens lokale arrangementer. Dette arbejde er meget velfungerende, og vi ønsker derfor at udvide vores virke til hele brætsporten. Derfor gik vi for et par år siden ind i to nye spændende tiltag;

DBO er p.t. opbygget omkring nogle udvalg, som er aktivitetsbestemte. Vi har p.t. et kapsejladsudvalg og et wave/freestyle-udvalg. Disse udvalg har hver udpeget en formand, som sammen med DBO´s formand og kasserer udgør DBO´s bestyrelse. DBO afholder generalforsamling ved et af de sidste kapsejladsstævner i året, og hvis du kunne tænke dig at præge udviklingen, burde du melde dig som foreningsfrivillig....

Senest opdateret: Søndag, 07. marts 2010 21:09